Job hos Riisfort

Det er mennesker, der gør forskellen

Velkommen på Team Riisfort

Hos os er medarbejderne den absolut vigtigste ressource, da det er vores medarbejderes engagement og kompetencer, der hver dag skaffer os glade og tilfredse kunder.

Danmarks bedste salgselev – skal det være dig?

Har du lyst til at blive elev hos den førende leverandør af overflader og pladeprodukter til køkken-, møbel- og inventar-industrien i Danmark?

Vi er 45 kolleger, der glæder os til at byde dig velkommen på Team Riisfort. Vi tilbyder en elevplads, hvor du får rig lejlighed til at suge viden og erfaring til dig. Du håndterer ordrerne fra de kommer ind, til de er tastet og lageret pakker dem klar til levering. Du får en meget stor kontaktflade, da vi vægter personlige relationer til vores kunder og kolleger højt.

Om Riisfort
I mere end 70 år har vi betjent vores kunder med dekorative pladeprodukter og kan i dag tilbyde branchens bedste brands. Vores produkter anvendes til produktion af bl.a. køkkener, møbler og inventar i mange forskellige projekter. Riisfort er beliggende i Brabrand, tæt på Aarhus og der er gode busforbindelser fra midtbyen.

En typisk arbejdsdag
Arbejdstiden er fordelt på 37 timer indenfor vores kontors åbningstid, som er mandag-torsdag 07.30-16.00 og fredag 07.30-14.00.

Arbejdsdagen starter og slutter ved telefonen eller skranken, hvor din vigtigste opgave er at yde den bedste service for vores kunder. Det betyder, at du guider dem til de rigtige produkter, udarbejder tilbud til dem, taster deres ordrer og informerer dem om levering. Alt dette foregår i tæt samarbejde med både vores interne og eksterne sælgere. Med tiden får du også ansvar for ”egne” kunder, dvs. at du bliver deres faste kontaktperson.

Ind imellem vil du også have kontakt til vores leverandører, da vores salgsafdeling også har mulighed for at sende forespørgsler afsted til dem.

Sådan forløber din elevuddannelse hos os
Du får en 2-årig engros handelsuddannelse i en velfungerende intern salgsafdeling med gode kollegaer og en spændende og lærerig hverdag, som hele tiden er tilpasset dit udviklingstrin.

Som en del af din uddannelse skal du deltage i de obligatoriske skoleophold.

I løbet af din elevtid, vil det også blive prioriteret, at du deltager i virksomhedsbesøg hos både kunder og leverandører, messer og evt. kurser i det omfang tiden tillader det. Du får også lejlighed til at stifte bekendtskab med arbejdsopgaverne på lageret, i økonomi-, indkøbs- og marketingafdelingen – alle afdelinger, som du skal prøve at være en del af i en kortere periode.

Efter endt elevtid vil der for den rette evt. være mulighed for fastansættelse.

Lidt om andre goder hos Riisfort
Vi har en velfungerende Personaleforening, der flere gange om året tilbyder spændende arrangementer
Årlig sommerfest
Frugtordning og kaffeautomat til fri afbenyttelse
Brød til formiddagspausen

Dine kvalifikationer
Du er i gang med en EUX uddannelse
Du har kendskab til Microsoft Office-pakken
Du har gode kommunikative evner
Du taler og skriver engelsk på et rimeligt niveau
Du trives med mange sideløbende opgaver
Hos Riisfort er kunden i centrum og din opgave bliver kundeservice på flere niveauer, så det er vigtigt, at du tør tale med kunderne

Startdato: Hurtigst muligt

Ansøgning
Har du spørgsmål eller ønsker du yderligere information om elevpladsen, kan du kontakte Afdelingschef Lasse Sparbo på mobil 30 31 32 65 eller mail ls@riisfort.dk.

Skriftlig ansøgning sendes snarest, dog senest den 8. september 2019 til: ls@riisfort.dk.

Vi søger en elev til vores lager

Er du på udkig efter en elevplads inden for lager og logistik, er det måske lige netop dig, som vi leder efter.

Om du er startet på uddannelsen, lige skal til at i gang med at uddanne dig - eller søger elevplads som voksen, er ikke så vigtigt for os.
For os er det vigtigere, at vi finder den rette person, der kan passe ind på vores team.

Arbejdsopgaverne, som vil blive en del af din hverdag her hos os er:

Modtagelse af varer:
- optælling
- kontrol af kvalitet
- oplagring iflg. lagernumre

Ekspedition af varer:
- finde varer frem iflg. følgesedler
- pakke varer
- læsse varer sammen med chauffør

Har du lyst til at høre mere om en evt. elevplads, kan du kontakte vores lagerchef Carsten Ballegaard på telefon 20 30 23 33 eller mail cb@riisfort.dk.

Uopfordrede ansøgninger

Du er altid velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning, som skal indeholde oplysninger om ønsket beskæftigelse, kvalifikationer og CV.

Du kan sende din ansøgning pr. mail til:

Salgsafdeling/Administration:             
Adm. direktør Jan Svendsen (js@riisfort.dk)

Lager:                                             
Lagerchef Carsten Ballegaard (cb@riisfort.dk)

Indkøbsafdeling:
Indkøbschef Karen D. Storgaard (kds@riisfort.dk)

Eller pr. post til:
Riisfort A/S
Edwin Rahrs Vej 96
8220 Brabrand

Så hører du fra os så hurtigt som muligt.

Alle jobansøgninger behandles naturligvis med fortrolighed og i henhold til databeskyttelsesforordningen.