Her er verdens letteste krydsfinér

 

Med en densitet på omkring 200 kilo pr. kubikmeter er krydsfinérudgaven af den sydamerikanske træsort balsa verdens letteste af sin slags. Riisfort har taget den lette nyhed Banova ind som fast lagervare.

I plantager på Ny Guinea og i Ecuador finder man balsatræet, som vokser med svimlende fem meter om året. Derfor er træet udvokset og klar til at blive fældet i løbet af ganske få år. Balsa er en af verdens letteste træsorter, og nu har Schweiter Technologies, der ejer omkring 20.000 hektar balsa-plantage, lanceret Banova – krydsfinérudgaven af balsatræ, der giver træsorten endnu flere anvendelsesmuligheder.

− Banova er et nyt produkt på markedet for letvægtsplader. Kernen er balsatræ, mens yderfineren er af en hårdere træsort. Desuden er overfladen egnet til pålægning af for eksempel laminat, linoleum eller finér, men den kan også lakeres med dækkende lak. Resultatet er en let, men ret stærk krydsfinér, som giver særligt inventarproducenter nye muligheder for at designe møbler og inventar. For eksempel er pladen yderst velegnet til aptering af varevogne, hvor den samlede vægt af køretøjet har stor betydning, forklarer Karen Dalgas Storgaard, der er indkøbs- og produktchef hos Riisfort A/S.

Læs, hvordan Haarby Karosserifabrik har anvendt Banova til inventar i politiets mobile kontorer

En ansvarlig producent

Schweiter Technologies ejer plantager i Ny Guinea og Ecuador, hvor balsatræet bliver plantet og fældet. Fire måneder efter fældning bliver der sået et nyt frø, og på den måde opretholdes vegetationen, så både miljøet og lokalsamfundet drager nytte af produktionen.

− Det er højtautomatiserede plantager og produktion, som er FSC-certificerede, og der bliver ikke brugt genmodificeret træ. Det er på alle måder en ansvarsbevidst producent, vi har med at gøre, fremhæver Karen Dalgas Storgaard.

Når vægten betyder noget
Riisfort A/S forhandler Banova® Plus, som er op til 70 procent lettere end konventionelle kerneplader, samtidig med at materialet er robust.

− Desuden er Banova limet med en formaldehyd-fri og transparent PUR-lim, der trænger ind i træet og øger skruefastheden, siger Karen Dalgas Storgaard og tilføjer:

− Derudover udmærker Banova sig naturligvis primært på grund af vægten. En 50 millimeter tyk plade vejer blot cirka 10 kilo pr. kvadratmeter, svarende til hvad en birkekrydsfiner ville veje i 15 mm tykkelse. Derfor er Banova ideel til for eksempel teaterkulisser, inventar i biler og til messer og andet inventar. Groft sagt alle steder, hvor vægten har stor betydning for det samlede produkt. 

VIDSTE DU…

at balsa-træ har været anvendt til mange forskellige formål gennem tiden? Blandt andet under Anden Verdenskrig, hvor det sammen med traditionel krydsfinér erstattede aluminium i engelske kampfly. Derudover har balsatræ i mange år været en fast bestanddel i mange vindmøller sammen med glasfiber.

 

Se en video, hvor Riisforts salgskonsulent Henrik Greve viser Banovas styrker – klik her.

Riisfort er lagerførende af Banova-krydsfinér fra 12-50 mm tykkelse. Vil du vide mere, så tag fat i en af Riisforts salgskonsulenter her. 

R. Riisfort A/SEdwin Rahrs Vej 968220 BrabrandTlf. +45 87 47 70 20Fax +45 87 47 70 40riisfort@riisfort.dk
LinkedIn
Facebook