Banova flytter ind i mobile politikontorer

 

Vægt og styrke har en særlig betydning, når Haarby Karosseri ApS producerer specialindretnings-løsninger til biler. Netop her vinder den lette krydsfinér Banova kampen om at være virksomhedens foretrukne materiale.

I 1927 blev den sydvestfynske karosserifabrik Haarby Karosseri ApS etableret under navnet J. Andersens Vogn og Karosseriværksted. Dengang beskæftigede virksomheden sig med opbygning af nye og reparation af gamle hestevogne til blandt andet transport af mælkejunger til mejeriet. I dag – 90 år senere – er hovedbeskæftigelsen fortsat inventar til transportmidler; dog til de motoriserede af slagsen.

Haarby Karosseri ApS producerer et hav af specialopbygninger og -indretninger til særligt Rigspolitiets hundebiler, politibiler og kontorvogne. Mange lokale politistationer er lukket ned, og der er opstået stor efterspørgsel på blandt andet transportable kontorer.

− Vi bød hurtigt ind med et tilbud, da politiet valgte at gå fra lokale stationer til transportable kontorer, som de har mulighed for at tage med sig ud i operationsområderne, fortæller Marc Østergaard Larsen, der er fabriksdirektør på Haarby Karosseri ApS.

Når vægten får betydning
Haarby Karosseri lægger meget arbejde i at bygge politiets vogne fra bunden. De har fokus på at producere i lette og stærke materialer, så deres løsninger er værdifulde i relation til transportable løsninger.

− Letvægtsmaterialer er altafgørende, når vi indretter biler. Det skal være muligt at køre politiets vogne med et almindeligt kørekort, og da bilerne kun må veje 3.500 kilo, har materialevalget stor betydning for bilens totalvægt, fortæller Marc Østergaard Larsen og fortsætter:

− Når vi producerer løsninger i form af bordplader og reolsystemer til politiets kontorer, benytter vi derfor Banova Plus. Produktet bliver leveret af Riisfort, og krydsfinéren er kendt for sin lethed. På samme tid er det produceret i et stabilt materiale, hvilket sikrer en skruefast overflade.

Et hjemligt kontor
Haarby Karosseri ApS gør en dyd ud af at skabe de bedste løsninger for kunderne. Her er Banova Plus et eftertragtet materiale, fordi produktet gør det muligt at skabe en hjemlig atmosfære.

− Vi limer ofte laminat på Banova Plus eller giver finéren en tur med penslen. Derved kommer det til at minde om vores eget kontor på hjemmeadressen. Den rustikke farve fra pladerne er nemlig ikke et materiale, vi forbinder med hjem. På samme tid er materialet også rengøringsvenligt, og når vi fuldfører indretningen med lys og lyd, så føles det transportable kontor som et rigtigt, stationært kontor, slutter Marc Østergaard Larsen.  

Vil du vide mere om Banova – verdens letteste krydsfinér – så se med i videoen her.

R. Riisfort A/SEdwin Rahrs Vej 968220 BrabrandTlf. +45 87 47 70 20Fax +45 87 47 70 40riisfort@riisfort.dk
LinkedIn
Facebook