Melaminplader

Panorama Kronoswiss melamin
     

    Melaminplader

    Melaminplader er grundstammen i mange konstruktioner inden for køkken- og skabskorpus, hylder og andet inventar. Materialet er nemt at forarbejde og et prisgunstigt alternativ til laminat.

    Kronoswiss

    Vi kan præsentere melaminkollektionen PANORAMA fra Kronoswiss, der består af over 200 forskellige dekorer – heraf 60 helt nye som er tilpasset tendenserne i europæisk design.

    PANORAMA kollektionen lagerføres på fabrikken i Schwiez – ligesom der også lagerføres tilsvarende laminater (format 2600 x 1300 mm) og kanter i alle dekorerne. En stor del af kollektionen kan tillige leveres i meget små kvantiteter – i mange tilfælde helt ned til en plade af gangen.

    PANORAMA kollektionen kan også tilbydes som FSC® certificeret. Riisfort er FSC certificeret under COC nr. RA-COC-004166 / Licensnummer FSC-C008042.

    Fra kollektionen kan f.eks. fremhæves nye rustikke trædekorer og mange nye flotte ensfarvede dekorer.

    Der er tre nye overflader i PANORAMA kollektionen:

    NA: Supermat overflade der får trædekorer til at ligne rigtigt matlakeret træ. Strukturen er lige anvendelig på ensfarvede dekorer som på trædekorer.

    RF: En meget rustik overflade, der mest minder om en båndsavet træoverflade. Denne struktur er naturligvis specielt egnet til rustikke trædekorer – men også en helt almindelig ensfarvet dekor kommer med denne nye overflade op i en helt anden klasse.

    SD: En dyb stribet årestruktur, der anvendes både til ensfarvet og trædekor – og som giver en effekt som sandblæst træ.

    Riisfort PANORAMA

    Kan man ikke vente på levering fra Schweiz, kan vi tilbyde et bredt udvalg af de mest populære dekorer, som vi har samlet i vores egen melaminkollektion, Riisfort PANORAMA.

    Se kollektionen her

    FunderMax højglans melamin

    Ny teknologi har gjort det muligt at producere højglans melamin, som vi kan tilbyde fra vores leverandør FunderMax.

    Vi lagerfører højglans melaminen i sort og hvid i format 2800 x 1850 x 10, 16, 19, 22 mm, men der er naturligvis også mulighed for at bestille andre dekorer efter nærmere aftale. For at undgå ridser under transporten er pladerne forsynet med folie på to sider.

    Brug for hjælp?

    Lad os hjælpe dig...

    + 45 87 47 70 20riisfort@riisfort.dk
    R. Riisfort A/SEdwin Rahrs Vej 968220 BrabrandTlf. +45 87 47 70 20Fax +45 87 47 70 40riisfort@riisfort.dk
    LinkedIn
    Facebook